← Tilbage til forsiden

Handelsbetingelser

Sidst opdateret: 8.8.2026

1. Generelt

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb af digitale ydelser (Credits) på BoligAgent.dk. Ved at benytte platformen og gennemføre et køb accepterer du nedenstående betingelser.

2. Ydelser og Credits

BoligAgent tilbyder et digitalt støtteværktøj drevet af kunstig intelligens (AI). For at benytte udvidede funktioner som PDF-analyse og forhandlingsstrategier, skal brugeren indløse "Credits". Credits købes i pakker og tilknyttes brugerens konto. Credits udløber automatisk efter 12 måneder fra købsdatoen, hvis de ikke er brugt.

3. Priser og Betaling

Alle priser er angivet i DKK inkl. 25% dansk moms. Betaling håndteres sikkert via Stripe. Vi accepterer gængse betalingskort (Visa, Mastercard, MobilePay afhængig af Stripe's konfiguration).

4. Fortrydelsesret for digitale ydelser

Eftersom du køber en digital ydelse (Credits), der leveres øjeblikkeligt til din konto med henblik på umiddelbar brug, fraskriver du dig den normale 14 dages fortrydelsesret, idet leveringen af den digitale ydelse påbegyndes straks ved købet.

5. Ansvarsfraskrivelse (VIGTIGT)

BoligAgent er et AI-drevet støtteværktøj, ikke en advokat eller byggesagkyndig. Vi kan ikke garantere at AI'en finder 100% af alle fejl i tilstandsrapporter eller at de genererede prisafslag er realistiske at opnå.BoligAgent kan på intet tidspunkt drages til ansvar for økonomiske tab, skjulte fejl, ulovlige installationer eller manglende advarsler relateret til et boligkøb.Du opfordres altid til at benytte en menneskelig og autoriseret køberrådgiver / boligadvokat inden købsaftalen underskrives.

6. Forbehold for fejl

Vi tager forbehold for eventuelle prisfejl, tekniske nedbrud hos vores server- og AI-leverandører, eller fejl i data udtrukket fra eksterne kilder (BBR/DAWA). Ved længerevarende systemfejl forsøger vi at refundere ubrugte credits, der måtte være gået tabt.